CompetaHus.dk - Et skønt feriehus til leje i Cómpeta
  • Huset
  • Byen
  • Ting at lave
  • Rådighedskalender
  • Priser, vilkår & kontakt

​Renoveret traditionelt spansk byhus

Skal du på ferie i Spanien og har ønsker om at leje et traditionelt spansk byhus? På denne hjemmeside præsenteres et af Cómpetas skønne ferieboliger og du finder information om huset, byen, området, priser, vilkår samt kontaktoplysninger til udlejer.
Picture

Beliggenhed

Huset ligger i et roligt område af Cómpeta, uden direkte gadestøj, men med god udsigt til natur, landskab og by. Samtidig findes landsbykirken og centrum kun 200 meter væk. Fra husets terrasser kan man se havet, byen samt solnedgange over bjergene.​​
​Fakta:
95 m² beboeligt område
75 m² terrasseområde
3 etager og 3 terrasser
1 patio (gårdhave)
1 tagterrasse
2 soveværelser
1 dobbel- og 2 enkelsenge
Køkken og stue
Bestik og service til 8 pers.
TV + WiFi + Aircondition
100 m. fra parkeringsplads
5 min. gang til bymidten​​
Billede

Tæt på sol og strand

Kun 30 minutter væk i bil ligger Costa Torrox. En dejlig badestrand med masser af restauranter, barer og strand-butikker. Kun 10 minutter længere væk ligger kystbyen Nerja, en charmerende kystby for de mere kultur-, natur- og shoppinginteresserede.
Billede
 

​​Udendørsfaciliteter

Huset har 3 terrasser og en større patio, alle meget private og ugenerte for indblik fra naboer. Endvidere findes en større tagterrasse. Alle husets terrasser er smukt beplantet med blomster og vin. Der er belysning samt flere spisepladser og solsenge. Patioen er delvist overdækket med vin og jasminer og har et lille udekøkken med 2 gasblus.​
​

​Husets indretning

Stueetagen indeholder en hyggelig dagligstue med spiseafdeling og tilstødende køkken. Stuen har glasdør ud til en beplantet terrasse. Her er der mulighed for at danne skygge ved hjælp af en markise.
 
Stuen og køkkenet har opgang til 1 etage. Her finder man udgangen til patioen, et soveværelse med dobbeltseng, soveværelsests terrasse samt husets badeværelse med vaskemaskine, stort badekar og bruser.
 
​Går man videre op til 2. etage, finder man det sidste soveværelse. Dette er med 2 enkeltsenge, et lille skrivebord samt endnu en terrasse. Fra denne terrasse går der trappe op til husets tagterrasse.

På grund af de mange trapper, som kan være udfordrende for gangbesværede, er huset IKKE handicapvenligt.​
​
Picture

​Ankomst, inventar & beliggenhed

Af køkkenudstyr findes kaffemaskine, kedel, brødrister, blender, mikroovn, alm. ovn samt almindelig køkkenudstyr.
 
Sengelinned, store og små håndklæder, høj barnestol samt barneseng forefindes (60x120 cm med 80 cm højt sidenet).
 
Huset ligger kun 100 meter fra P-pladser og 200 meter fra Cómpetas bymidte, med restauranter, caféer og supermarkeder. Men der er også restauranter og barer endnu tættere på.
 
Huset ligger på Calle Picasso; en lille trappe der forbinder Calle Sebastian og Avd. de Torrox. Calle Picasso ligger 20 meter væk, på den anden side af vejen og skråt over for "Guardia Civil" politistationen.
​
Drevet af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.